Om os

Mød Maryam - vores ambitiøse holdspiller

Maryam Momeni, Lead Specialist, Fluid Mechanics

 

Hvem er jeg?

Efter både en bachelor og en kandidatgrad i Mechanical Engineering ved universitetet i Mazandaran i Iran, fortsatte jeg som lektor inden for Fluid Mechanics. I 2009 startede jeg på min ph.d., før jeg i 2013 blev ansat hos Grundfos som Development Engineer. Dette førte til en stilling som Senior Development Engineer, før jeg tiltrådte min nuværende rolle, som specialist inden for Fluid Mechanics.

Jeg ønsker, at mit job skal være meningsfuldt, og ved at arbejde med netop vandrensning, er vi med til at bringe rent og sikkert vand til mennesker over hele verden.
Maryam Momeni

Sådan gør jeg en forskel

Med en ph.d. i Mechanical Engineering, kan jeg godt lide at løse problemer og finde nye måder at arbejde på. Da jeg hovedsagelig har arbejdet med teknologi inden for vandrensning, udfordrer jeg hele tiden mig selv, til at hjælpe med at løse verdens vandudfordringer. Som ledende specialist, er jeg ansvarlig for forskellige forskningsprojekter og skaber grundlaget for ny teknologi og nye muligheder. Jeg spiller også en nøglerolle i vores simuleringsdrevne udviklingsstrategi, og forsøger at bringe topmoderne viden til vores team. Jeg har dog ikke helt forladt den akademiske verden, da jeg er så heldig at kunne samarbejde med universitetsstuderende om forskellige projekter. De bringer ikke kun de nye ideer og nyttig viden med ind i vores arbejde, men der er altid garanti for et godt, dynamisk samarbejde.

 

Arbejde med et formål

For mig er Grundfos meget mere end en pumpeproducent. Grundfos har fokus på mennesker. Der tages hånd om og investeres i både medarbejdere og nødlidende. Jeg ønsker, at mit job skal være meningsfuldt, og ved at arbejde med netop vandrensning, er vi med til at bringe rent og sikkert vand til mennesker over hele verden. Det inspirerer mig til at vide, at jeg gør en forskel ved at udvikle pumpeløsninger, der leverer rent drikkevand. Jeg er meget stolt over at være en del af dette.

 

Samarbejdskultur

Jeg er en energisk og kommunikativ person, og det jeg særligt godt kan lide ved mit job, er at arbejdsmiljøet faktisk er med til at understøtte og forbedre netop disse kvaliteter. Desuden værdsætter jeg virkelig mine kollegaers måde at samarbejde på. Vi hjælper hinanden og deler viden, og jeg lærer noget nyt hver eneste dag. Grundfos skaber et imødekommende miljø, hvor vi hjælper hinanden med at udvikle os selv, både personligt og fagligt. Jeg elsker alle de forskellige samtaler med mine kollegaer og værdsætter den gode og konstruktive feedback, jeg får i løbet af en dag. Med kollegaer spredt ud over hele verden, er det aldrig kedeligt. De menneskelige interaktioner motiverer mig til at komme på arbejde hver dag.

Fun fact

For at vaske dagens strabadser af mig, ser jeg et afsnit af TV-serien Friends hver aften før jeg går i seng.

Parat til at møde endnu en kommende kollega?

Læs, hvad nogle af dine kommende kolleger fortæller om deres arbejde hos Grundfos. Dyk ned i deres arbejdsområder og hør, hvorfor de er glade for deres job, og hvordan de gør en forskel.