Om os
Mød Mai - vores farverige forandringssagent
Mai Fruergaard Hansen, Lead Project Manager
Hvem er jeg?
Efter adskillige år som konsulent i virksomhedsledelse - senest i Los Angeles - blev jeg ansat hos Grundfos i slutningen af 2018. Der var bare noget ved denne virksomhed - formålet og historien - som jeg umiddelbart faldt for, og som fik mig til at tage springet. Jeg har ikke et eneste øjeblik fortrudt ændringen.
Selvom jeg bare er en lille del af noget meget større, er jeg stolt af og beæret over at være med på rejsen.
Sådan gør jeg en forskel
Jeg er med til at drive Annual Review i HR, som er vores globale tilgang til performance management. Min rolle er dobbeltsidet; jeg arbejder sammen med fantastiske HR-kolleger fra hele verden om at levere et godt, online værktøj, som kan anvendes både til at gennemføre en meningsfuld og stærk medarbejder- og udviklingsdialog (PDD: People and Development Dialogue), opstille incentive-planer og foretage løntilpasninger. Lige så vigtigt samarbejder jeg med både ledere og medarbejdere om kommunikations- og uddannelsestilbud, og hvordan man kan forbedre brugeroplevelsen. Derudover, er jeg projektleder på adskillige forandringsinitiativer i forbindelse med vores virksomhedsstrategi 2025, hvilket er en stor del af årsagen til, hvorfor jeg elsker mit job. Grundfos har et umådeligt vigtigt formål, og det vi gør, er med til at forbedre livskvaliteten for mennesker. Det er umuligt at slå. Selvom jeg bare er en lille del af noget meget større, er jeg stolt af og beæret over at være med på rejsen.
Muligheder og tillid
Vores virksomhedskultur skiller sig ud. Der er en gensidig respekt blandt kollegaer, vi fokuserer på mennesker og vi har en stærk drivkraft. Hvis du viser lidenskab, arbejder hårdt og går forrest, er mulighederne uendelige. Jeg har en stor grad af selvbestemmelse og har opbakning til at arbejde med projekter og opgaver, som jeg kan se potentiale i - den måde at arbejde på fylder mig med energi. Derudover, er vi meget fleksible i mit team, hvilket også er vigtigt for mig. Jeg trives, når jeg har mulighed for selv at planlægge mit ugeprogram og mit liv, og det er der masser af plads til hos Grundfos.
Mit bedste råd
Grundfos er en spændende virksomhed og en stor organisation. Giv dig selv tid til at forstå virksomheden og bliv ved med at være nysgerrig. Vi deler alle Grundfos' overordnede kultur og værdier, men lokalt har vi har også mange fantastiske aktiviteter og best practices, vi kan lære af. Et andet aspekt, jeg er nødt til at dele med dig, er mine kollegaer. Alle de fantastiske mennesker, som du møder. Netværk er alfa og omega. Drag fordel af den globale dimension og de mange dygtige kollegaer, der bringer spændende og forskellige baggrunde og kulturer med ind i arbejdet. Jeg har erfaret, at mit job bliver meget nemmere og at jeg motiveres lettere, når jeg er i dialog med mennesker både indenfor og udenfor Grundfos.
Fun fact
Jeg har også mere kreativ side i mit liv, da min mand er kunstner og tatovør. Gennem ham har jeg lært at se verden og også opleve et meget mere farverigt, levende og skabende miljø. Vi har ejet et par studier, og derfor har jeg nok lidt flere tatoveringer end de fleste.