Om os
Mød Brad – en menneskekender, der altid er på farten
Brad Slagle, Key Account Manager
Hvem er jeg?
Efter at have læst erhvervsøkonomi på universitetet i Missouri arbejdede jeg i nogle år, før jeg i 2014 blev ansat som Application Engineer hos Grundfos. Derefter var jeg distriktssalgschef i Chicago i tre år, før jeg flyttede hjem til Kansas City for at blive Key Account Manager.
At arbejde med kunder er som at lægge et puslespil, hvor man skal finde ud af, hvordan man differentierer sig selv og Grundfos fra konkurrenterne.
Sådan gør jeg en forskel
Jeg har ansvaret for at fastholde og videreudvikle samarbejdet mellem Grundfos og de kunder, der arbejder med vandbehandling i industrien. Vores premiumprodukter er dem, der adskiller os fra konkurrenterne, men jeg kan også tage vores løsninger og tilpasse dem til kundens behov. Jeg er bindeleddet mellem Grundfos og kunderne, hvor jeg skal balancere to sæt kerneværdier, mens jeg tilbyder de rigtige løsninger.
Jeg har haft succes i mit job – ikke mindst fordi jeg i min nuværende stilling har været i stand til at bruge det, jeg har lært om vandbehandling og Grundfos fra tidligere stillinger inden for teknik og salg. Og det har jeg modtaget anerkendelse for. Min største bedrift er, at jeg i 2018 blev valgt til "Reach for the Stars"-programmet, som er et globalt anerkendelsesprogram. Jeg blev inviteret til Portugal med min kone for at deltage i et projekt, og det var en stor oplevelse, jeg altid vil huske.
Hvad driver mig?
Jeg kan virkelig godt lide at lære nyt. At stå op hver dag og kunne lære noget nyt og styrke mine kompetencer hos Grundfos – det er noget, jeg virkelig sætter pris på. Det kan nogle gange være trættende at rejse så meget, som jeg gør, men jeg er glad for mit arbejde og ikke mindst de mennesker, jeg samarbejder og interagerer med dagligt, og de relationer, jeg har skabt hos Grundfos, både lokalt og i hele verden. At arbejde med kunder er som at lægge et puslespil, hvor man skal finde ud af, hvordan man differentierer sig selv og Grundfos fra konkurrenterne. Og det ændrer sig hele tiden. Der er altid nye projekter og nye mennesker. Det er der stor værdi i, og jeg kan sagtens se mig selv arbejde for Grundfos i mange år fremover.
Grundfos lægger stor vægt på og bruger mange kræfter på at skabe en god arbejdsplads. Og når man har en familie, man skal passe, er det altid et plus med mange personalegoder. Udover at sælge gode produkter og gode løsninger foregår der mange andre spændende ting bag kulisserne.
Grundfos har en god virksomhedskultur med værdier, jeg værdsætter hos en arbejdsgiver. Det er et rigtigt familiemiljø, hvor folk er åbne og altid villige til at hjælpe.
Den unikke kultur
Grundfos har en god virksomhedskultur med værdier, jeg værdsætter hos en arbejdsgiver. Det er et rigtigt familiemiljø, hvor folk er åbne og altid villige til at hjælpe. Villige til at lære og lære fra sig. Det er en meget opmuntrende kultur, hvor man får en masse muligheder. Jeg har ikke nogen egentlig ingeniørbaggrund, men Grundfos gav mig mulighed for at blive ingeniør. Grundfos tog en chance ved at ansætte mig, og det har åbnet nogle døre og givet mig nogle erfaringer, som jeg ikke har fået andre steder – især på globalt plan.
Fun fact
Jeg slog engang et home run mod Max Scherzer, verdens bedste baseball-pitcher.