Om os
Mød Deepa – vores hundeelskende læringsekspert
Deepa Anand Kumar, Senior Learning & Development Specialist
Hvem er jeg?
Jeg blev ansat hos Grundfos India i 2007 efter at have læst til produktionstekniker og arbejdet et par år inden for dette område. Jeg har altid brændt for at hjælpe mennesker og passe på planeten. Det er to passioner, som jeg har til fælles med Grundfos. Jeg startede min karriere her som Marketing Executive, og siden da har min Grundfos-rejse ført mig vidt omkring. Jeg har både arbejdet i vores produktionsenhed, været Training Solutions Specialist og er nu Senior Learning & Development Specialist.
Det, der driver mig, er, at jeg hver morgen møder ind med det formål at udvikle mig og gøre verden lidt bedre, end den var i går.
Sådan gør jeg en forskel
Som Learning & Development Specialist sætter jeg en ære i at bidrage til Grundfos-medarbejdernes personlige vækst gennem læring og udvikling. Det betyder, at jeg er ansvarlig for at koordinere lærings- og udviklingsaktiviteter samt udarbejde læringsstrategier på både organisatorisk niveau og på individuelt medarbejderniveau. Jeg støtter også omverdenen ved at samarbejde med eksterne kunder og studerende om, hvordan vi sammen kan bidrage til at gøre verden til et bedre sted.
Hvad jeg bedst kan lide ved mit job
Jeg elsker simpelthen Grundfos-kulturen og al den støtte, jeg får fra mine kolleger. Her er alle lige. Derfor kan man altid bede om hjælp til selv de mindste ting. Kollegerne er der altid. Og hvis vi laver fejl, kan vi altid være åbne og ærlige over for hinanden. Selvom jeg udelukkende arbejder på distancen, har jeg ikke oplevet det mindste problem med det. Tværtimod gør den nyeste teknologi det muligt for mig at samarbejde med mine kolleger, uanset hvor jeg befinder mig.
Jeg har altid haft masser af gå-på-mod og tager imod enhver udfordring – også inden for områder, jeg ikke har kendskab til. Desuden brænder jeg utroligt meget for at hjælpe mennesker og passe på planeten. For mig er det mere end bare et arbejde. Det, der driver mig, er, at jeg hver morgen møder ind med det formål at udvikle mig og gøre verden lidt bedre, end den var i går, og det har jeg mulighed for på en arbejdsplads som Grundfos.
Mine fremtidsdrømme
Fremover vil jeg fortsætte med at gøre noget for medarbejderne hos Grundfos. Jeg er i øjeblikket involveret i et par AI-projekter, da vi arbejder på at bruge kunstig intelligens i produktionen. Men i det større perspektiv drømmer jeg om at give noget tilbage til Grundfos, fordi jeg har fået så meget igennem årene her. Derfor drømmer jeg om at blive hos Grundfos, indtil jeg skal pensioneres, og at jeg bliver ved med at bidrage og gøre en forskel.
Råd til fremtidige kolleger
Efter min mening er Grundfos et meget trygt sted at arbejde, lære og vokse – især for kvindelige medarbejdere. Jeg kan garantere dig, at du vil lære meget af os, og jeg kan også garantere, at vi glæder os til at lære en masse af dig. Derudover tilbyder Grundfos mange karriereudviklingsmuligheder. Personligt har jeg haft mange forskellige stillinger, og jeg har følt mig velkommen og værdsat alle steder. Jeg føler mig utroligt heldig over at være en del af denne kultur, og det er jeg overbevist om, at du også vil.
Fun fact
Udover at jeg brænder meget for mit arbejde og Grundfos, er jeg frivillig i dyreværnsorganisationen Blue Cross. Jeg elsker simpelthen at tage mig af dyr, især hundehvalpe. Men hvem ville ikke elske det.