I dette modul vil vi se nærmere på vigtigheden af forståelsen af vandmatrixen, typer af industrielle processer og forskellige typer vand, så du kan identificere de krav, der stilles til vandbehandling og vandkvalitet, ved et vandgenanvendelsesanlæg.

Vandbehandling

Før vi taler mere om processerne ved genanvendelse af industrielt procesvand, vil vi kort komme ind på vandbehandling.

Vandbehandling beskriver processer, der gør vand egnet til en ønsket slutanvendelse. Det kan være vand til drikkevand, industrielle processer, medicinske formål og meget mere. Vandbehandling involverer fjernelse og tilføjelse af indhold afhængigt af den givne og ønskede vandkvalitet. Alt andet er vandoverførsel – dvs. indtag af vand før behandlingen og distribution af vand efter behandlingen.

Hvis du vil vide mere, bedes du gå til ECADEMY-kurset "Behandling af industrielt procesvand" for at få en generel introduktion til vand- behandling i industrielle processer, herunder en mere detaljeret gennemgang af de forskellige procestrin.I alle brancher er der en række vigtige aspekter, man skal overvejenår man designer en vandgenanvendelsesproces.

Det drejer sig bl.a. om:

Den tilgængelige teknologi:

Har det behandlede vand en kvalitet, der passer til formålet?

Kvalitet og driftssikkerhed:

Vil driftssikkerheden og kvaliteten være høj?

Lovgivning og godkendelser:

Har man de nødvendige godkendelser fra de relevante myndigheder?

Og økonomien:

Er det en god business case?

Der er forskellige måder at etablere genbrug af vand i industrielle anlæg på afhængigt af hvor og hvordan vandet skal genbruges. I nogle brancher er genbruget af vand decentraliseret på stedet til bestemte industrielle processer.

Denne decentraliserede tilgang kan være at foretrække da den giver bedre proceskontrol og lave investeringsomkostninger. Alternativt giver 'end-of-pipe'- spildevandsrensning og genbrug mulighed for at genbruge større mængder vand.

Og det kan have en større effekt i forhold til at reducere vandforbruget. Men denne tilgang er både dyr og kompleks i driften. Det er lige så vigtigt at overveje, hvor det genvundne vand skal anvendes.For det påvirker valget af behandlingsteknologi og økonomien. Og det påvirker de juridiske aspekter ved vandforbruget. Vand genbruges ofte som teknisk vand inden for forsyning. For eksempel i kedler, køletårne, CIP og så videre.

Da der er ingen eller kun minimal produktkontakt giver det en lav risiko og kun lidt modstand mod genbrug. Ved genbrug af vand i en industriel kerneproces er der produktkontakt og der skal derfor være en række kvalitets- og driftsikkerhedsskontroller og en række lovkrav skal være opfyldt. I nogle tilfælde kan man, hvis man ikke selv kan genbruge vandet vælge at levere det genanvendte vand til andre virksomheder i nærheden eller til andre formål.

Kend din vandkilde

Når du designer en vandgenanvendelsesproces, er det vigtigt, at du kender din vandkilde og har viden om den givne vandkvalitet, de forurenende stoffer, der er i vandet, og om der er tale om en organisk, uorganisk eller blandet belastningstype.

Du kan derefter bestemme, om vandmatrixen er kompleks eller enkel. Desuden bestemmer den påtænkte anvendelse efter genanvendelsesprocessen, hvor dybt vi skal gå i behandlingsprocessen, og hvilken behandlingsmetode, der er bedst egnet. På dette tidspunkt kan industrisektoren matches til vandmatrixen for at vise, hvilken behandlings- strategi der er påkrævet.

Industrier, som primært har belastninger af organisk indhold, omfatter

• Føde- og drikkevareindustrien har generelt en høj belastning af organisk indhold, som er relativt nem at behandle
• En vanskeligere, men mindre tung belastning er lægemidler, som kan kræve en særlig behandling for at fjerne specifikke stoffer
• Processer, der er relateret til papirmasse- og papirindustrien, har derimod normalt et højt tørstofindhold og kræver oftere filtrering

For industrisegmenter, som primært håndterer uorganisk spildevand, er salt generelt det mest almindeligt forekommende forurenende stof. Dette gælder inden for stål-, bil-, marine- og halvleder- industrien samt for varmeværker.

Chlorider, sulfater og lignende skaber et højt saltindhold og kræver dermed et højt tryk i den nødvendige behandling, for eksempel ved omvendt osmose og nanofiltrering. Tungmetaller, giftige stoffer og radioaktivitet giver særlige udfordringer, ikke kun for vandbehandlingen, men også ved håndteringen af de faste stoffer bagefter. Blandede organiske og uorganiske belastninger omfatter kemikalie-, plast- og trykkeribranchen, genanvendelses- og oliebranchen samt industriparker. Tekstilbranchen er et eksempel på et segment med blandede belastninger. Men det skyldes, at vandet både har organiske og uorganiske forurenende stoffer afhængigt af produktionstrinnet.

Opsummering

• Betydningen af, at man har en viden om vandkilden, den givne vandkvalitet og de forurenende stoffer, som findes i vandet, samt viden om, hvorvidt belastningstypen er organisk, uorganisk eller blandet
• At behandling af industrielt procesvand altid skal matches til slutanvendelsen
• Matchning af branche-segmentet til vandmatrixen for at se, hvilken behandlingsstrategi der er påkrævet