Hej! ... og velkommen til Grundfos
Vi ser frem til at lære dig at kende. For at hjælpe dig godt på vej til at lære lidt mere om Grundfos, har vi samlet historier, forklaringer og videoer, som vi håber vil give dig en bedre forståelse af vores organisation og det grundlæggende i vores forretning.
Vi ser frem til at udrette store ting sammen i fremtiden!
We pioneer change together
Dette er vores løfte til både nuværende og fremtidige medarbejdere og skal minde os om, hvorfor det er meningsfyldt for os alle sammen at arbejde for Grundfos. Løftet beskriver, hvem vi er, hvordan vi behandler vores medarbejdere, samt de muligheder vi som arbejdsgiver tilbyder dig. Se nedenfor, hvordan vi skaber forandring sammen.
Be a pioneer
Verden udvikler sig, og det gør vi også. Faktisk skal vi altid være et skridt foran, fordi verden regner med vores løsninger. Vi tør tage de nødvendige skridt for at løse den komplekse udfordring med at flytte vand derhen, hvor behovet er - på den mest intelligente måde. For at gøre dette, skal vi først og fremmest drage fordel af vores tradition for og evne til at skabe innovation med et langsigtet formål for øje.
Når du arbejder hos Grundfos, bliver du en del af en unik kultur med en stærk pionerånd. Vi giver dig råderum til at tage dristige skridt, der skal til for at skabe nye, bæredygtige løsninger. Vi er ikke kun medarbejdere. Vi er pionerer.
Be a game changer
Vores viden og kunnen forpligter os til at udvikle banebrydende løsninger, der kan bidrage til at løse verdens vand- og klimaudfordringer og forbedre livskvaliteten for mennesker. Vi mener, at innovation ikke kun er en forretningsmulighed, men en forpligtelse. Hvad der virkelig betyder noget for os, er ikke den kortsigtede fortjeneste, men det aftryk vi sætter på verden. Vi har både passionen og styrken til at sætte dagsordenen i branchen og samfundet som helhed.
Er du en del af Grundfos, er du også med til at drive denne forandring - uanset hvilken rolle du har. Vi er ikke kun pionerer. Vi er også game changers.
Succeed together
Fra første dag vil du opleve, at du er del af ét stort og stærkt team. Vi er med til at sætte dagsordenen i branchen, fordi vi har den rette tankegang og de rette hænder. Du kan gøre fantastiske ting som individ, men som team kan vi gøre det smartere, hurtigere og mere spændende.
At være ansvarlig, hjælpsom og betænksom er noget af det, der kendetegner os. Det gør os unikke som virksomhed og arbejdsplads. Vi er sammen om det, og vi kan altid stole på hinanden. Vi lykkes sammen.