Grossister
Kære Grundfos-kunde
Hvis du ikke allerede er blevet underrettet af vores salgsselskab, vil vi gerne informere dig om en sikkerhedsrisiko og bede om din øjeblikkelige hjælp.
På baggrund af vores egne undersøgelser er vi nået til den konklusion, at du muligvis har produkter på lager eller har solgt produkter, som under en række omstændigheder kan udgøre en risiko for elektrisk stød under drift.
De pågældende produkter er produceret fra uge 1, 2017, til og med uge 2, 2018, og det drejer sig om:
- Grundfos UNILIFT AP 12, 1-FASET
- Grundfos UNILIFT AP 35, 1-FASET
- Grundfos UNILIFT AP 50, 1-FASET
(BEMÆRK: 1-fasede pumper med US-stik er ikke berørt.)
Grundfos har vurderet, at ovenstående pumper kan udgøre en risiko for elektrisk stød under installation eller ved anvendelse til mobile applikationer.
Pumper, der allerede er installeret i faste installationer, vurderes at være sikre til fortsat brug.
Til højre på denne side er der links til listen over berørte produkter og vejledningen i at identificere dem. Der er også en liste med spørgsmål og svar, som indeholder yderligere oplysninger. Da du tidligere har solgt pumper som disse, beder vi om din øjeblikkelige hjælp og assistance med at sikre, at alle berørte produkter på lager eller i drift hurtigst muligt identificeres og udskiftes eller fejlrettes.
Grundfos opfordrer dig kraftigt til som Grundfos-kunde at gøre følgende:
- 1. Ophør med at sælge de berørte produkter.
- 2. Identificer berørte produkter på dit lager, og returner dem til Grundfos.
- 3. Kontakt kunderne, og henvis dem til hjemmesiden.
- 4. Kontakt Grundfos for at aftale returnering af produkter på lager.
Korrigerende handlinger:
- 1. Grundfos erstatter alle berørte pumper på lager. Dette gør Grundfos uden beregning.
- 2. Med din aktive indsats informerer Grundfos alle relevante kunder om, at de berørte produkter under visse omstændigheder kan udgøre en risiko for elektrisk stød og derfor skal udskiftes eller fejlrettes.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dit lokale Grundfos-salgsselskab.
Vi beklager de gener, det måtte give, men sikkerhed, ansvar og driftssikkerhed er vores højeste prioritet.
Bemærk, at vi på grund af sikkerhedsrisikoen og sagens vigtighed forventer, at du som værdsat og betroet partner tager de nødvendige skridt for at løse problemet hurtigst muligt.
Download vejledningen, så du kan identificere de berørte produkter
Spørgsmål og svar