Nu strammes kravene til energimærkning af bygninger

Et kommende EU-direktiv vil medføre, at store dele af den danske bygningsmasse skal energirenoveres i de kommende år. Kravene til eksisterende beboelses- og erhvervsejendomme og til offentligt byggeri skærpes allerede fra 2027 med nye energimærker. 

Energikrisen har forstærket det politiske fokus på energibesparelser, der længe har været et nøgleord i kampen mod klimaforandringerne. Med nye EU-direktiver, som ventes vedtaget inden sommer, sættes der yderligere skub i kravene til både nybyggeri og til energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. 

En revidering af EU’s bygningsdirektiv vil indføre en ny energimærkeskala med energiklasser fra A til G, hvor A gives til klimaneutralt byggeri. Klimaklasse G skal omfatte 15% af de bygninger, som har den dårligste energimæssige ydeevne i det enkelte medlemsland (1). 

Alle nyopførte bygninger skal fra den 1. januar 2030 være energiklasse A – det vil sige klimaneutrale eller såkaldte nulemissionsbygninger. Senest i 2050 gælder kravet alle bygninger i EU – med historiske og midlertidige bygninger som undtagelser (1).

Eksisterende bygninger i fokus
Det nye direktiv får stor betydning for den energirenovering, der er en forudsætning for, at målene i Danmarks Klimahandlingsplan kan opfyldes.

Mere end 85% af de eksisterende bygninger vil stadig være i brug i 2050. 35% af bygningsmassen er allerede mere end 50 år gammel, og tre fjerdedele af disse bygninger har en dårlig energieffektivitet (2). Et af hovedformålene med det nye bygningsdirektiv er derfor at styrke energirenovering af eksisterende bygninger, og bygninger ejet af det offentlige kommer til at gå forrest.

Stor opgave venter i det offentlige
Senest i 2027 skal offentlige bygninger have energimærke F og i år 2030 energimærke E, og alene her venter en meget stor opgave (1). Det er fx. kun en tredjedel af de 32 mio. kvadratmeter kommunalt ejede bygninger, der er energimærket i dag, selv om det er et krav. Og af de bygninger, der har et energimærke, er 70% i de dårligste energiklasser fra D til G (5).

Erhvervsbygninger skal ligeledes kunne fremvise et energimærke F i 2027 og E i 2030, mens boligejendomme får tre år mere til at løfte samme opgave (1).

Mange enfamiliehuse er udfordret
Mere end 75% af Danmarks 1.5 mio. enfamiliehuse er opført før 1980, hvor der ikke blev stillet krav til energiforbruget. Kun 600.000 er energimærket, og 60% af dem er mærket i de dårligste energiklasser fra D til G (5).

Ifølge Dansk Byggeri bruger et hus med energimærke G ca. 10 gange mere energi pr. kvadratmeter end et hus, der er energimærket med A2020. Derfor skal disse boliger i 2030 være forbedret til minimum kategori F og inden 2033 til kategori E (3). Beregninger fra Jyske Bank viser, at det vil berøre 30% af den danske boligmasse, hvilket tæller op mod 800.000 boliger. Det vil ifølge beregningerne kræve investeringer på 120 mia. kr. (4)  

Store perspektiver
De kommende års energirenoveringer vil resultere i en enorm efterspørgsel efter ekspertise på området. For at leve op til behovet forudser key account manager hos Grundfos, Morten Gregersen, at der vil opstå nye former for partnerskaber på tværs af sektorer og brancher. 

”Energibesparende pumper spiller selvfølgelig en rolle, men det er ikke mindst gennem optimering af hele bygningens drift, vi kan se, at de store gevinster opnås. Derfor satser Grundfos også på overvågningsløsninger, der både kan stå alene og indgå som en del af en større helhed,” fortæller Morten Gregersen.

Erfaringer fra den grønne tænketank, Concito, viser, at digitale systemer baseret på sensorer og realtidsdata om varme, elektricitet og vejr kan sikre en drift, der alene resulterer i besparelser i energiforbruget på op til 15%.(6)

”Dertil kommer et bedre indeklima som sidegevinst,” slutter key account manager Morten Gregersen.

Kilder
(1) https://www.bechbruun.com/da/nyheder/2022/nyt-bygningsdirektiv-med-oget-energikrav-pa-vej
(2) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52020DC0662&from=HU
(3) https://www.dagensbyggeri.dk/artikel/119763-eu-vil-tvangsindlaegge-1.2-mio.-danske-boliger-til-energirenovering
(4) https://finans.dk/p rivatokonomi/ECE14452804/nye-energikrav-kan-koste-120-mia-kr-familier-ender-med-usaelgelige-boliger/
(5) https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eu-kommissionen-slut-med-at-saelge-eller-udleje-bygninger-med-lavt-energimaerke?publisherId=13560693&releaseId=13638926
(6) https://concito.dk/concito-bloggen/baeredygtighed-energi-pejlemaerker-fremtidens-byggeri