Introduktion af desinfektion af vand

Hvorfor er det så vigtigt at desinficere vand, og hvordan vokser og formerer legionellabakterier sig?

I 1976 mødtes 4.000 medlemmer af The American Legion til deres årlige kongres på et hotel i Philadelphia. Tre dage efter kongressen begyndte legionærerne at blive ramt af en mystisk sygdom, der lignede lungebetændelse. Sygdommen blev hurtigt kendt i medierne som The Philly Killer, hvilket skulle vise sig at være et meget passende navn for en sygdom, som i løbet af ét udbrud smittede 221 personer og dræbte 34.  

Da lægerne ved det amerikanske center for sygdomsbekæmpelse offentliggjorde deres rapport om udbruddet året efter, omtalte de sygdommen ved det navn, som i dag er den mest anvendte betegnelse - Legionærsygen.

I dag - mere end 40 år senere - er legionærsygen stadig en reel trussel i mange dele af verden. Dødeligheden ved legionærsyge ligger på mellem 5 og 30%, og i USA alene indlægges årligt mellem 8.000 og 18.000 mennesker med sygdommen. 

Legionærsyge opstår ved indånding af bakterien legionella pneumophila, som er en naturlig bakterie, der lever i temperaturer mellem 25 og 46° C. Bakterien lever normalt i biofilm i fugtige omgivelser som fx stillestående vand. Biofilm er en slimet aflejring med mikroorganismer, som er meget modstandsdygtige over for desinfektionsmidler. Når forurenet vand forstyrres, fx i en bruser, dannes der luftbårne vanddråber (aerosoler), som kan overføre bakterier til vores åndedrætssystem.

Kursusoversigt

Moduler
Moduler: 3
Sluttid
Sluttid: 9 minutter
Sværhedsgrad
Sværhedsgrad: Middelsvær