Helt tilbage i år 350 før Kristus skrev Aristoteles om vejrmønstre.

Selvom det er langt fra nutidens vejrudsigter, så var det begyndelsen på noget, der stadig fascinerer os i dag: evnen til at forstå og forudsige vejret.

Meteorologer samler data fra flere kilder, som derefter hentes ind I matematiske modeller.

Men på trods af al den avancerede teknologi i vores moderne samfund er en vejrudsigt altid et kvalificeret gæt. Hvordan kan det være?

Det skyldes, at vejret er et såkaldt kaotisk system. Det betyder, at selv en lille fejl i den tidlige prognose kan vokse sig til store variationer i det reelle fremtidige vejr. Derfor vil der altid være en grænse for, hvor nøjagtige vejudsigter kan være.

Men faktisk er vejrudsigterne ret præcise. En femdøgnsprognose er omkring 90 % nøjagtig. En 7-døgnsprognose er nede på ca. 80 %. Usikkerheden stiger i takt med antallet af dage. Og efter 15 dage er det stort set umuligt for meteorologerne at forudsige noget.

Tallene er meget bedre end førhen. Med den teknologiske udvikling er en 7-døgnsprognose i dag ligeså nøjagtig, som 1-døgnsprognosen var for 50 år siden.

I dag bruger meteorologerne komplekse matematiske modeller til at lave numeriske prognoser, hvor supercomputere udfører komplekse beregninger ud fra omfattende datasæt. De kan generere kortsigtede vejrudsigter eller langsigtede klimaprognoser. Men hvor kommer dataene fra?

Meteorologer bruger flere værktøjer til at måle og indsamle data.

En almindelig observationsstation måler temperatur, luftfugtighed og lufttryk og registrerer vindhastighed og vindretning. Desuden bruges nedbørsradar og satellitbilleder til at få et øjebliksbillede af, nedbørs- og vejrsystemers placering sammenlignet med vejrprognosen. Et andet vigtigt instrument for meteorologerne er radiosonden eller en vejrballon. De er en af vores mest pålidelige kilder til data fra den øvre atmosfære. De består af en heliumballon med måleudstyr og en sender, som sender data ned til jorden.

Lad os se, hvad der sker når jeg sender denne her på to timers tur til den øvre stratosfære. Hvert sekund sender den data om lufttryk, temperatur, vindhastighed og -retning og luftfugtighed.

Der er over 900 opsendelsessteder i verden.

De fleste sender en ballon fasted på samme tid to gange om dagen. På den måde indsamler de data, der kan bruges og deles på globalt plan. Vi har alle på et tidspunkt været skuffede over vejrudsigten. Husk, at meteorologerne gør deres bedste. Det er virkelig svært at forudsige vejret.