Det behøver ikke at være besværligt at dimensionere og vælge en pumpe. Hvis du har en grundlæggende forståelse af de vigtigste faktorer, du skal tænke på, er du godt på vej.

Vi er her for at hjælpe dig med at tage det første skridt. I dette modul får du en introduktion til dimensionerings- og valgprocessen, så du kan vælge den rigtige pumpe til det rigtige job hver gang. Lad os starte med at se på, hvad man skal tænke på, når man vælger pumpe.

Når du skal vælge en pumpe, er der en række faktorer du skal tænke på:

-        Vandkilden – hvor vandet kommer fra.

-        Doseringsflowet – summen af alle afgange og forbrugsmønstre.

-        Den samlede løftehøjde – den lodrette højde fra kilde til tappested.

-        Strømforsyningen – hvilken strøm der er til rådighed til at drive pumpen?

-        Og reguleringstypen – er den manuel eller automatisk?

Vi vil se nærmere på alle disse faktorer i første del af dette modul.

Den første faktor er vandkilden. Vandet kan komme fra flere forskellige steder. Fra tanke over jordoverfladen, fra tanke under jorden, fra floder, dæmninger eller søer, fra boringer eller fra en hovedvandledning med trykforøgning.

Når du har fastlagt hvor vandet kommer fra, skal du tænke på, om vandet kan drikkes eller ej, da det har betydning for, hvilke formål det kan bruges til.

Derefter er der flowet – eller Q. Flow er den mængde væske, der passerer gennem en pumpe i en bestemt periode. Doseringsflow er en kritisk parameter, fordi vi er nødt til at levere en vis mængde vand til et bestemt formål.

Flow måles typisk i enten kubikmeter i timen (m³/t) liter pr. sekund (l/sek.) eller liter pr. minut (l/min.).

For at finde ud af, hvilket flow der kræves til anlægget, skal du lægge alle de enkelte elementer i anlægget sammen.

Løftehøjden, eller H, måles i meter og afhænger af pumpemediets densitet. Som vi nævnte tidligere, er løftehøjden et udtryk for, hvor højt pumpen kan løfte et medie. Når du køber en pumpe, er dens løftehøjde ofte angivet.

Derefter er der strømkilden. For at vælge den korrekt motor til pumpen er det vigtigt, at du identificerer strømkilden. Ved anvendelse i private boliger, er de mest almindelige strømkilder:

-        Enfaset strøm, som leveres af elselskaber til alle boliger, der er tilsluttet elnettet.

-        Og generatorer, der bruges som backup i fjerntliggende områder/landdistrikter.

Mindre almindelige strømkilder er trefaset strøm, solenergi og vindmøller.

Endelig skal du overveje pumpestyringen. Der er to måder at styre en pumpe på: manuelt eller automatisk.

Som navnet antyder, fungerer manuelt styrede pumper fuldstændig manuelt, mens automatisk styrede pumper har mekanismer som fx svømmeafbrydere, der tænder og slukker for pumpen.

I resten af dette modul fokuserer vi på vigtigheden af at dimensionere en pumpe korrekt.

Hvis en pumpe er underdimensioneret, har det følgende konsekvenser:

-        Den leverer ikke det, kunden har bestilt.

-        Det tryk, den skaber, er utilstrækkeligt.

-        Det flow, den skaber, er utilstrækkeligt.

-        Anlægget er ineffektivt.

-        Og det øger risikoen for kavitation og pumpesvigt.

Så du tænker måske, at det er bedre at overdimensionere, bare for at undgå disse risici. Men en overdimensioneret pumpe har også nogle uhensigtsmæssige konsekvenser:

-        Overdimensionering betyder, at din pumpe bruger langt mere strøm end nødvendigt.

-        Den er mere støjende.

-        Hastigheden er højere end nødvendigt.

-        Og der kan opstå pumpesvigt for tidligt, da den kører med en meget lavere virkningsgrad, end den er beregnet til.

Så som du kan se, giver både under- og overdimensionering store problemer. Det handler om at finde den rette balance og den pumpestørrelse, der passer nøjagtigt til dine behov. Men hvordan gør man det? Det er her, pumpekurver kommer ind.

For at forstå en pumpekurve skal du først og fremmest kende anlæggets egenskaber. Det skyldes, at en pumpekurve i bund og grund er en ydelseskurve, der viser flowet (Q) og den samlede løftehøjde (H). Anlæggets egenskaber viser tryktabet i anlægget som en funktion af flowet.

Når der er et skæringspunkt mellem systemets egenskaber og pumpens ydelseskurve, har du det specifikke driftspunkt. 

Og når du har fundet driftspunktet, beregnet det ønskede flow og den samlede løftehøjde, ved du, hvilken størrelse pumpen skal have.

Det var vores modul om valg og dimensionering af pumper. Hvis du har lyst til selv at dimensionere og vælge en pumpe, kan du gå til Grundfos' værktøj til valg og dimensionering, Grundfos Product Center.