At kunne læse en pumpekurve er vigtigt for alle, der arbejder med pumper.  Det gør det nemlig nemmere for dig altid at vælge den rigtige pumpe  til et specifikt hydraulisk anlæg.  

I dette modul viser vi dig, hvordan du aflæser en pumpekurve.  Lad os komme i gang.  

For at forstå en pumpekurve skal du først og fremmest  kende anlæggets egenskaber.  

Anlæggets egenskaber viser tryktabene i anlægget  som en funktion af flowet.  

Og når anlægsegenskaber  og pumpens ydeevne krydser hinanden,  har du det specifikke driftspunkt.  

Tag for eksempel denne pumpekurve for en specifik Grundfos-pumpe.  Hvis dit anlæg kræver en flowhastighed på 140 m³/t  og en løftehøjde på 6,3 meter,  viser pumpekurven, at netop denne pumpe  opfylder kravene perfekt.  

Teknisk set vil den også opfylde anlægskravene alle andre steder,  hvor flowhastighed og løftehøjde krydser hinanden i området under kurven.  

Over- og underdimensionering af en pumpe kan dog have konsekvenser  for pumpens ydeevne,  så du bør holde dig så tæt på driftspunktet som muligt.  

Lad os se på et par almindelige pumpekurver, nemlig:  QH-kurven,  ETA-kurven,  P2-kurven  og NPSH-kurven.  

Tilsammen giver disse fire kurver  et godt overblik over en bestemt pumpes ydeevne,  så vi anbefaler at samle dem på samme datablad.  På en QH-kurve, som måler flow og løftehøjde,  kan du se, at lavt flow giver en stor løftehøjde,  og højt flow giver en lille løftehøjde.  

Når du har identificeret kravene til din applikation,  kan flow (Q) og løftehøjde (H) hjælpe dig med at bestemme  pumpens overordnede dimensioner.  

I dette eksempel kan du se,  at et flow på 71 m³/t svarer til en løftehøjde på 42 m.  

En ETA-kurve viser pumpens virkningsgrad.  

Den samlede virkningsgrad er forholdet mellem hydraulisk effekt og tilført effekt.  

Denne figur viser virkningsgraden for pumpen alene  og for en komplet pumpeenhed.  

Det er værd at bemærke, at virkningsgraden altid er under 100 %,  da den tilførte effekt altid er større end den hydrauliske effekt  på grund af tab i motor- og pumpekomponenter.  

Det er også derfor, at virkningsgraden på en komplet pumpeenhed  er lavere end virkningsgraden på en enkelt pumpe.  

Dernæst er der P2-kurven,  som måler forholdet mellem en pumpes strømforbrug og flow.  

Pumpens strømforbrug er afgørende for størrelsen på de elektriske komponenter,  som skal forsyne pumpen med energi.  

Strømforbruget afhænger også af væskens densitet.  

Hvis væskens densitet er højere end for eksempel vands,  skal der anvendes motorer med tilsvarende højere ydelse.  Som du kan se her, stiger P2-værdien, når flowet stiger.  

Endelig er der Net Positive Suction Head  – eller NPSH-kurven.  

Da NPSH vises i meter og ikke kW,  er det ikke nødvendigt at tage højde for densiteten af forskellige væsker.  

NSPH beskriver forhold relateret til skadelig kavitation.  

Og det er her NSPH-kurven er nyttig.  

For at kunne afgøre om en pumpe kan køre sikkert i et anlæg,  skal man kende NPSH for det største flow og den højeste temperatur  inden for driftsområdet.  

Den anbefalede minimumssikkerhedsmargin er 0,5 m, men du kan have brug for  en højere sikkerhedsmargen afhængigt af din applikation.  

Pumpens design kan også påvirke pumpekurvens udseende.  

Der er både flade og stejle pumpekurver.  

Flade kurver opstår, når en lille ændring i løftehøjde  giver en stor ændring i flowet, som du kan se her.  

Stejle kurver derimod opstår,  når der både er en lille ændring i løftehøjde og i flow, som vist her.  

Det var vores modul om, hvordan man læser pumpekurver.  Vi håber, du kunne lide det!