Sådan får du et mere kompakt anlæg

Se og lær, hvordan et vaske- og rengøringsanlæg kan designes som en kompakt, bærbar enhed uden at gå på kompromis med ydeevnen.

I dette modul lærer du, hvordan man  ved at sikre kompakthed i designfasen kan få et meget enklere, men lige så effektivt anlæg. Som eksempel vil vi bruge et vaske- og rengøringsanlæg. I et vaske- og rengøringsanlæg er der typisk begrænset plads.

Derfor er det afgørende,  at pumperne er kompakte, og at de kan levere et meget højt tryk. En sprøjtepistol har typisk tre funktioner: dispensering af skum ved lavt tryk, skylning ved medium tryk og rensning ved højt tryk. De forskellige funktioner kræver forskellige trykniveauer, som alle skal leveres af én pumpe – hvilket er noget af en udfordring, hvis du vil have en løsning, der er kompakt og bærbar.

Men før vi går videre til løsningen, skal vi se nærmere på designet af et typisk vaske- og rengøringsanlæg på 20 bar.

Normalt er en relativt stor pumpe, såsom Grundfos CR5-36, bygget ind i en vogn eller i vægmonterede skabe. Alene pumpens størrelse gør, at den kan lave et højt tryk ved lave o/min – men i forhold til mobilitet mangler løsningen noget. Lad os nu se på, hvordan man kan designe et lige så kraftfuldt, men meget mere kompakt vaske- og rengøringsanlæg.

Nøglen til det er højhastighedsdrift. Lad os se nærmere på, hvad det så betyder. Hvis du vil have et mere kompakt anlæg, skal du gøre pumpen mindre. Men det er typisk ikke en reel mulighed, da små pumper er designet til at køre ved et lavt tryk og derfor ikke egner sig til vaske- og rengøringsanlæg. Men det gør Grundfos' CR-pumper.

Den kompakte CRE3-pumpe kan tilpasses, så den kører med høj hastighed. Hvis du udstyrer den med en kraftig motor, som du lader køre ved en meget højere hastighed end normalt, vil den kunne opretholde den samme ydeevne som en meget større pumpe. Og det er kernen i højhastighedsdrift. At øge pumpens ydeevne.

Da vi opererer  i den lave ende i forhold til pumpens virkningsgrad, betyder det noget, da motoren  bruger otte gange mere strøm, når vi fordobler hastigheden. Men de fleste steder, hvor man bruger vaske- og rengøringsanlæg, skal produktionen stoppe under rengøring. Derfor er det her meget vigtigere,  at anlægget altid arbejder hurtigt og effektivt, end at det skal køre med et minimalt strømforbrug.

Lad os afslutningsvist kort komme ind på et par af de funktionaliteter, der kendetegner et kompakt, højtydende vaske- og rengøringsanlæg. Funktionen 'Run at Power Limit' giver motoren mulighed for at øge hastigheden, indtil den når sin effektgrænse. Som illustreret på diagrammet kan du altid få mere tryk fra den samme pumpe ved at øge hastigheden, så længe motorens nominelle effekt ikke overskrides.

Det giver dig  et meget større driftsområde. De røde kurver viser, at en pumpe, der kører ved nominel hastighed, ikke udnytter den maksimale effekt, motoren kan levere. Men hvis vi øger pumpens hastighed, indtil vi når den maksimale effekt fra motoren, som det ses på den grønne kurve, er mulighederne for at tilføre ekstra tryk til pumpen bedre.

På den måde får du det optimale ud af det, du har betalt for. Andre vigtige funktioner i et intelligent vaske- og rengøringsanlæg er en stopfunktion, der standser pumpen, når rengøringsprocessen stopper. Der er også en digital indgang til forskellige driftspunkter og til hurtig tilpasning til rengøringsprocessen. Endelig er der indgange til måling af en række egenskaber i installationen samt udgange til styring af eksternt udstyr.

Så for at opsummere kan man godt designe et kompakt anlæg, der er lige så kraftfuldt som et større alternativ. Hvorfor nøjes med et upraktisk vaske- og rengøringsanlæg med flere indstillinger, når man ved at anvende en anderledes  intelligent tilgang kan få en kompakt og alligevel lige så kraftfuld løsning, der giver dig det optimale udbytte af den kraft og det tryk, der er til rådighed.

Ved at vælge en intelligent, højtydende pumpe får du en mere kompakt og mere bærbar enhed, som er ideel til vægmonterede og mobile vaske- og rengøringsanlæg.  

Kursusoversigt

Moduler
Moduler: 3
Sluttid
Sluttid: 21 minutter
Sværhedsgrad
Sværhedsgrad: Avanceret