Perfekt vandtryk

Få mere at vide om det perfekte vandtryk og om, hvordan det øger komforten for husejere

Lavt eller varierende vandtryk er et meget almindeligt, men også generende fænomen i mange en- og tofamiliehuse. Det giver f.eks. dryppende haner, ubehagelige udsving i vandtemperaturen og dårlige oplevelser i brusebadet. Der er to primære årsager til varierende vandtryk: Varierende tilløbstryk og flere åbne haner. Lad os begynde med tilløbstrykket.

TILLØBSTRYK
I løbet af dagen ændrer vandtrykket i byens hovedledning sig i takt med vandforbruget i hele systemet. Det er lavt om morgenen og aftenen, hvor de fleste er hjemme og tager brusebad, gør rent og laver mad. Men i løbet af dagen, hvor de fleste er væk, stiger vandtrykket. Denne variation kan mærkes direkte ved hanen og i brusebadet.

ÅBNE HANER
En anden årsag til varierende vandtryk er, at flere haner er åbne samtidigt. Vandtrykket falder, hver gang du åbner for en hane i et typisk privat vandforsyningsanlæg, uanset om der er tale om f.eks. brusebadet, en vaskemaskine eller en havesprinkler. Det føles som hurtige ændringer af mængden af vand fra hanerne og/eller vandets temperatur, som kan skifte fra varm til iskold på bare et øjeblik.

INTELLIGENT PUMPESTYRING
SCALA2 har intelligent pumpestyring. Det gør det muligt for trykforøgerpumpen at tage højde for både tilløbstrykket og flere åbne haner, og levere det perfekte vandtryk overalt i anlægget. Sådan fungerer det:

  • SCALA2 er forsynet med en integreret sensor, som måler det vandtryk, der leveres af pumpen til hanen, f.eks. bruseren.
  • Sensoren sender et signal til pumpestyringen, som herefter sammenligner det målte vandtryk med det ønskede – hvilket vil sige det vandtryk, du har indstillet ud fra din kundes behov.
  • Hvis der er forskel på disse to målinger, giver pumpestyringen besked til frekvensomformeren om at øge eller reducere pumpens hastighed og dermed vandtrykket i anlægget.
  • Selv om det kan virke som en kompliceret proces, sker det så hurtigt, at husejeren ikke bemærker, at trykket ændres. Og for dig som installatør betyder det nem og hurtig opsætning. Du skal bare indstille det ønskede tryk på styrepanelet og kontrollere vandtrykket på det fjerneste tappested – helst et brusebad, da det er det sted, hvor boligejeren mest direkte oplever et utilstrækkeligt tryk. Hvis vandtrykket er perfekt her, gælder det samme for alle tappesteder, uanset om tilløbstrykket varierer, eller om flere haner er åbne samtidigt.




Kursusoversigt

Moduler
Moduler: 3
Sluttid
Sluttid: 15 minutter
Sværhedsgrad
Sværhedsgrad: Grundlæggende