Sådan sparer du energi ved at anvende proportionaltryk i trykforøgeranlæg

Forstå, hvilke energi- og vandbesparelser, der kan opnås ved at anvende proportionaltrykregulering på en Grundfos Hydro MPC-trykforøgerpumpe.

Mange trykforøgerpumper i erhvervsbygninger kører i  konstanttrykreguleringstilstand. Men hvis man i stedet vælger proportionaltrykregulering kan man opnå betydelige energi- og vandbesparelser i alle typer erhvervsbygninger. 

I dette korte kursus ser vi på mulige energi- og vandbesparelser ved at anvende proportionaltrykregulering på en Grundfos Hydro MPC. Vi bruger et eksempel til at fremhæve de vigtigste punkter. Men lad os først præsentere dig for Grundfos Hydro MPC.

Grundfos Hydro MPC er en trykforøgerpumpe, der kan anvende  konstanttrykregulering samt både lineær og kvadratisk proportionaltrykregulering. 

Det er nemt at indstille pumpen. Brugergrænsefladen i Hydro MPC giver mulighed for at styre pumpens ydelse og vælge mellem de forskellige proportionaltrykreguleringsformer.Takket være brugergrænsefladen er det nemt for installatøren at indstille pumpen. 

Lad os se nærmere på, hvordan proportionaltrykregulering på en Grundfos Hydro MPC kan give store besparelser i erhvervsbygninger. Følgende eksempel er baseret på data, der er repræsentative for en typisk erhvervsbygning. 

Lad os se på et indkøbscenter. Et indkøbscenter dækker typisk et stort areal, men det er sjældent en høj bygning. I sådan en bygning er der for en Grundfos Hydro MPC et 50/50 forhold mellem statiske og dynamiske tab. Det dynamiske tryktab er baseret på 500 m rørføring med et specifikt tryktab på 450 Pa/m – plus tab i bøjninger fittings og komponenter som ventiler, manifolder og varmevekslere. De samlede dynamiske tryktab udgør 390 kPa.Det statiske tab er baseret på bygningens højde, som i dette tilfælde er 40 meter. Det giver et statisk tab, på yderligere 390 kPa. 

  • De resterende data for valg af det rigtige trykforøgeranlæg er: 
  • Trykbehov ved tappestedet på 150 kPa. Designløftehøjden svarer til i alt 930 kPa. 
  • Og endelig et designvandflow på 35 m3/time. 

Nu hvor vi har parametrene, kan vi indtaste produktvalg og mål i Grundfos Product Center. For at beregne det årlige energiforbrug, skal du blot indtaste dataene, og, i dette tilfælde, vælges en Hydro MPC-E CRE20-6 med 2 pumper. Nu kan vi beregne det årlige energiforbrug ved de tre forskellige reguleringsformer: konstanttrykregulering, lineær proportionaltrykregulering og kvadratisk proportionaltrykregulering. 

Du får et klart overblik over den mest fordelagtige reguleringsform. Og resultaterne taler for sig selv. Med konstanttrykregulering er det årlige strømforbrug Ved lineær proportionaltrykregulering er det årlige strømforbrug væsentligt lavere på 19.000 kWh. Kvadratisk proportionaltrykregulering reducerer energiforbruget yderligere til 16.900 kWh. 

Som resultaterne viser, er proportionaltrykregulering meget effektiv i erhvervsbygninger såsom indkøbscentre. Ved at anvende proportionaltrykregulering på dette trykforøgeranlæg kan man spare helt op til 33 % på det årlige energiforbrug. 

Samtidig giver muligheden for at tilpasse løftehøjden til de faktiske behov større brugerkomfort og en reduceret vandregning, samtidig med at det reducerer slitage på rør, fittings og ventiler. 

Kort sagt: En Grundfos Hydro MPC trykforøgerpumpe med proportionaltrykregulering i en erhvervsbygning, såsom et indkøbscenter, kan give energibesparelser på mere end 30 %. Der er derfor ingen tvivl om, at proportionaltrykregulering er betydelig mere energieffektiv i erhvervsbygninger.

Kursusoversigt

Moduler
Moduler: 2
Sluttid
Sluttid: 12 minutter
Sværhedsgrad
Sværhedsgrad: Avanceret