Med Grundfos GO Remote får du mest muligt ud af din SCALA1
Se, hvordan GO Remote-appen giver dig en række muligheder for at tilpasse SCALA1.
Uden Grundfos GO Remote -appen til smartphone og tablets er der en række SCALA1-funktioner, som du ikke har adgang til. I dette modul viser vi, hvordan du får mest muligt ud af din SCALA1 ved hjælp af GO Remote. Lad os komme i gang.
Hvorfor skal du bruge GO Remote til SCALA1? Det er faktisk ret enkelt.
- Bruger du GO Remote sammen med SCALA1 får du nemmere idriftsættelse, nem overvågning, og mulighed for flere tilpasninger af pumpedriften.
- Uden GO Remote kan du kun bruge standardindstillingerne på SCALA1.
Selvom indstillingerne vil være tilstrækkelige for nogle installationer og applikationer, passer de ikke nødvendigvis til alle.
SCALA1 er særligt udviklet til at øge trykket, når der skal bruges vand uden for huset, og ved hjælp af GO Remote-appen kan du få pumpen til at passe endnu bedre til den aktuelle applikation.
- Du kan nemt downloade GO Remote-appen fra App Store eller Google Play.
- Når appen er downloadet, skal du parre den med din SCALA1.
Nu er du klar til opsætning af din SCALA1 i GO Remote. Så snart du slutter din pumpe til appen, har du mulighed for at gennemgå installationsprocessen.
Du vil altid kunne betjene SCALA1 og aflæse alarmindikatorer på betjeningspanelet på selve pumpen.
Men med GO Remote kan du derudover også ændre standardværdierne og konfigurere pumpen nøjagtigt efter dine krav og tilpasset dine applikationer.
Under opsætningen kan du indstille og ændre den maksimale driftstid, indstille den automatiske anti-cyklusalarm og definere den eksterne indgang, hvis anlægget bruger en af disse.
GO Remote er også den eneste måde at opsætte et dobbeltpumpesystem bestående af to SCALA1-pumper.
Mere om det senere.
Når du har valgt de grundlæggende parametre, leder GO Remote dig tilbage til appens hovedskærm.
Her kan du få et overblik over pumpens indstillinger og hurtigt få adgang til flere indstillinger. Men hvad er egentlig fordelene ved disse indstillinger? Lad os se nærmere på det.
Først er der systemstatus, hvor du kan aflæse pumpens samlede driftstid, dens driftstid siden sidste opstart og antallet af starter og stop.
Hvis du kører to pumper i paralleldrift, kan du sammenligne brugen af de to pumper.
Ved at tjekke pumpens status i appen får du et klart overblik over dens energiforbrug.
Og hvis du kører med dobbeltpumpedrift, kan du se status for hver af pumperne, så du kan fordele belastningen mellem dem, som du ønsker det.
Du kan også tjekke systemalarmer og -advarsler. Så hvis Grundfos Eye er rødt, og pumpen er stoppet, skal du blot tjekke funktionen Alarmer og advarsler i appen for at få detaljerede oplysninger om, hvorfor pumpen har afgivet en alarm.
Så får du en indikation om, hvor problemet ligger. Hvis der opstår uforudsete problemer, anbefaler vi, at du tjekker fejlfindingsguiden.
Desuden kan du nulstille eventuelle alarmer i menuen Alarmer og advarsler.
Så er der dobbeltpumpekonfigurationen.
Når du har tilsluttet to SCALA1-pumper, registrerer anlægget automatisk, at det er en dobbeltpumpe, og du føres igennem opsætningsprocessen.
Som tidligere nævnt er det den eneste måde at konfigurere en dobbeltpumpe uden standardindstillingerne. Der er en række indstillinger, som skal ændres.
For det første er der dobbeltpumpefunktionen. Standardindstillingen er drift/standby-funktion.
Kort fortalt betyder det, at den ene pumpe er i drift, og den anden er på standby, hvis der opstår et problem med den primære pumpe.
I GO Remote-appen kan du dog skifte fra driftsfunktionen til drift/hjælpfunktionen, så hvis den ene pumpe ikke kan klare det ønskede behov, starter den anden pumpe og hjælper, så du får et større flow.
På den måde kan du vælge den driftsfunktion, der passer bedst til installationen og applikationen.
Så er vi kommet til typen af skift.
Her kan du vælge, hvordan du vil skifte mellem pumperne.
- Vil du fx foretage et skift baseret på antallet af starter?
- Eller skal skiftet foretages ud fra antallet af driftstimer?
- Med denne funktion kan du bestemme, hvordan du vil fordele arbejdet mellem dine to SCALA1-pumper. Du kan også indstille skifteværdien. Vil du fx skifte mellem pumperne hver tredje time?
- Eller vil du skifte efter hver femte start? Du bestemmer selv.
Uden GO Remote konfigureres din SCALA1-dobbeltpumpe til drift/standby, og du kan ikke vælge andre indstillinger. Det understreger de mange tilpasningsmuligheder i GO Remote, som giver dig mulighed for at sætte anlægget op helt efter dine behov.
Til sidst i dette modul kigger vi på nogle af de andre indstillinger, du kan tilpasse i GO Remote.
Disse funktioner omfatter: opsætning af en ekstern indgang, kalenderfunktioner, firmwareopdateringer og servicerapporter.
SCALA1 kan sluttes til en ekstern indgang som en yderligere betingelse for pumpedrift. Du vælger bare menuen for den eksterne indgang fra menuen Indstillinger. Herfra kan du slå den eksterne indgang til og fra.
Du kan også se bort fra standardbetingelserne for start/stop ved at vælge, at pumpen udelukkende skal køre på den eksterne indgang. Det viser igen de mange tilpasningsmuligheder, som GO Remote tilbyder, når du bruger din SCALA1-pumpe.
Så er der kalenderfunktionen.
Kort fortalt giver den dig mulighed for at oprette en tidsplan for pumpedriften, hvilket kan være rigtig smart, når du vil bruge SCALA1 til havevanding.
Det er også muligt at udføre firmwareopdateringer direkte via GO Remote. Hvis der er en opdatering, modtager du en notifikation på din telefon, når du går ind i appen.
Selvom dette typisk er noget, du gør under fx et servicebesøg, er det faktisk muligt for boligejeren at gøre dette helt på egen hånd blot ved at downloade GO Remote og forbinde appen med SCALA1-pumpen.
Endelig kan du oprette en servicerapport, når du er færdig, og sende den direkte til din kundes e-mailadresse.
Så får kunden et godt overblik over sin SCALA1 og det arbejde, du har udført.
Det var gennemgangen af fordelene ved at bruge Grundfos GO Remote med SCALA1.
Tak, fordi du så med.