Case

Rumæniens største byggemarked har ro i sindet, når det gælder brandsikring af sine bygninger

INFO OM CASE:

Emne: Forebyggende vedligeholdelse af brandslukningspumper

Sted: Rumænien, mere end 50 lokationer

Kunde: Dedemans byggemarkeder

Dedeman er Rumæniens største byggemarked, som forhandler værktøj og byggematerialer fra varehuse på mere end 55 lokationer. Det er en af Rumæniens største arbejdsgivere med 12.000 medarbejdere. Alle Dedemans butikker, lagre og kontorbygninger er sikret af Grundfos-brandslukningsanlæg til sprinkleranlæg og brandhaner. Men denne historie handler ikke om Grundfos-pumperne. Den handler om, hvordan Grundfos sørger for, at disse anlæg altid er klar til brug, hvis uheldet er ude.

En Grundfos-servicetekniker på vej til et halvårligt brandsikringstjek i en Dedeman-butik – Rumæniens største forhandler af gør-det-selv-produkter til boligforbedring.

Situationen

"For Dedeman er det meget vigtigt at sikre det højeste sikkerhedsniveau for sine kunder, medarbejdere og varer. Brandsikringen skal være 100 % effektiv. Men det er vanskeligt for Dedeman selv at vedligeholde brandpumpeanlæggene overalt", siger Daniel-Robert Dragomir, Service and Solutions Manager hos Grundfos Rumænien. Han siger, at det for mange er en stor ahaoplevelse, når de indser, at det ikke er nok bare at installere et brandsikringsanlæg. "Det er lige meget, om man har de bedste pumper og det bedste tilbehør. Hvis noget ikke er i orden, er det et stort problem", udtaler Daniel-Robert.

"Når vi taler om pumper til varme eller vandforsyning, så er konsekvenserne ikke så store i tilfælde af driftsforstyrrelser. Der kan måske gå et par timer eller endda en hel dag uden vand i hanerne eller varme i bygningen. Men når man taler om brand, skal pumperne fungere korrekt. Der er ikke råd til fejl i dette anlæg. Alt skal fungere perfekt. Og desværre er mange kunder ikke særligt opmærksomme på anlæg som disse. Der kan ske skader for millioner af euro på bare syv minutter uden et ordentligt fungerende brandanlæg". Syv minutter. "Der er mange frygtelige historier fra hele verden, hvor bygninger blev ødelagt på få minutter, fordi brandanlægget ikke fungerede ordentligt", tilføjer han. "Så vi forsøger at gøre vores kunder opmærksomme på, at selvom de måske har de bedste pumper til brandbeskyttelse, er de nødt til at investere i regelmæssig forebyggende vedligeholdelse for at være sikre på, at alt fungerer perfekt i tilfælde af en brand". Det er de klar over hos Dedeman, og virksomheden anvender Grundfos' forebyggende vedligeholdelse for brandslukningspumper på alle sine lokationer i Rumænien.

Grundfos leverede

Grundfos Rumænien indgik en serviceaftale om forebyggende vedligeholdelse af brandslukningspumper på Dedemans mere end 55 lokationer i Rumænien. Du kan finde flere oplysninger om skræddersyede serviceaftaler fra Grundfos her

Kontakt os for at få flere oplysninger på www.grundfos.com/pleasecallus.

Et laseropretningsværktøj er med til at sikre, at pumpens motoraksel er på linje med Grundfos-brandpumperne.

Løsningen

En serviceaftale hos Grundfos om forebyggende vedligeholdelse af brandslukningspumper inkluderer et eller to besøg om året fra et Grundfos-serviceteam. Teamet kontrollerer den fysiske stand af pumperne og tilhørende udstyr i anlægget.

"Vi tester udstyret. Vi kører simuleringer ved hjælp af et recirkulationstestrør og en holdetank for at kontrollere den automatiske start og flowet i tilfælde af brand. Vi tjekker også justeringen af pumpens motoraksel – en fastkørt pumpe, tunge rør eller andre faktorer kan få pumpen til at sætte sig, så akslen kommer ud af linje. Vores laseropretningsværktøj kan ikke kun finde den mindste fejljustering, men hjælper os med at anbefale, hvad der skal gøres for at justere akslen", fortæller Daniel-Robert.

"Vi tjekker også temperaturen på pumperne og styringerne for at kontrollere, om der er mindre problemer. For det blotte øje er alt måske i orden, men der kan være problemer med kontrolpanelet eller en mindre del, som viser sig på en termoscanner. Det er ligesom i lufthavnen, når man går rundt i gaten med en termoscanner på udkig efter passagerer med feber", forklarer han.

Ved afslutningen af hvert servicetjek sender teamet en komplet servicerapport med tekniske data, status og resultater af simuleringer og kontrol af risikofaktorer. samt hvad de anbefaler kunden inden for den nærmeste fremtid.

"Denne anbefaling er det vigtigste", siger han. "Ofte opdager vi små ting, der skal udskiftes, dele med for meget slitage eller komponenter, som er for gamle eller ikke fungerer korrekt. Vi anbefaler, hvad der skal gøres, til den person eller det team, der står for den daglige vedligeholdelse af anlægget".

Daniel-Robert Dragomir (i midten), Service and Solutions Manager hos Grundfos Rumænien, står sammen med Grundfos-serviceteknikerne Bogdan Draghici og Dan Meluta i et rum med brandslukningsanlæg hos Dedeman.

Andre relaterede historier

Læs relaterede historier fra kunder, der også har fået glæde af en Grundfos-løsning.

Relaterede applikationer

Find applikationer fra Grundfos vedrørende dette emne.

Relaterede produkter

Find produkter fra Grundfos relateret til dette emne.