Fjernvarmeværket reducerede varmetabet med 25% ved hjælp af lavtemperaturzoner

Situationen

Gentofte og Gladsaxe har et af de hurtigst voksende fjernvarmenet i Danmark. Placeret i den nordlige del af København forsyner de to kommuner en blanding af erhvervsbygninger, boligblokke og private husstande.

Johan Sølvhøj Heinesen havde længe været på udkig efter en måde at sænke temperaturen på i udvalgte dele af forsyningsområdet. "Vi har gamle fjernvarmenetværk, hvor fremløbstemperaturen er tæt på 110° C i kolde vintre", forklarer han, hvorimod 65° C er nok til private husstande.

"Med andre ord betyder det, at vi har et stort varmetab. Den høje temperatur forkorter levetiden på rørene, hvilket kan føre til driftsproblemer". Derfor var fjernvarmeselskabet på udkig efter en løsning, der kunne sænke fremløbstemperaturen i udvalgte dele af netværket og holde den høj i andre dele.

De forsøgte først at bygge deres egen lavtemperaturzone på et lokalt hospital. "Det forsøg gav os en masse praktisk erfaring", uddyber Johan Sølvhøj Heinesen og tilføjer, at det var en dyr investering. "Tilbagebetalingstiden for vores hjemmelavede løsning lå på omkring 20 år, og derfor gik vi i gang med at lede efter en både billigere og mere enkel løsning". Hvis løsningen oven i købet kunne installeres under jorden ' uden skabe eller beholdere over jorden - ville det være en ekstra fordel. "Jeg har længe været på udkig efter en nem løsning - plug and play og lige til at komme i jorden, så du ikke kan se noget."

Løsningen

Grundfos leverede, hvad drifts- og projektchefen havde ledt efter: en iGRID Temperaturzone suppleret med overvågning og alle nødvendige styringer. "Det eneste synlige er et lille el-skab på gadehjørnet og mandehullet, der dækker over en pumpe og de øvrige, nødvendige tekniske komponenter," forklarer han. "Derudover har vi fået en løsning, der økonomisk set er langt bedre end forventet."

iGRID Temperaturzone er en blandesløjfe, der ved hjælp af en shuntpumpe pumper noget af vandet fra returløbsledningen tilbage i forsyningsledningen, hvilket sænker fremløbstemperaturen. Ved at overvåge de kritiske dele af fjernvarmenettet med brøndmålepunkter justerer blandesløjfen temperaturen, så den opfylder den nøjagtige efterspørgsel fra forbrugerne baseret på realtidsdata. Det reducerer varmetabene yderligere og forbedrer løbende komforten. "Vi reducerer vores varmetab betydeligt og sparer samtidig mange penge," forklarer teknisk chef Magnus Justesen. "Ved at installere shunten forventer vi at spare op til 25% af vores varmetab i zonen og opnå en tilbagebetalingstid på kun tre til fem år. " Han tilføjer, at en tilbagebetalingstid som denne betragtes som særlig god, når der er tale om fjernvarme.

Noget af det, han især sætter pris på ved løsningen, er brugervenligheden. "Pumperne fra Grundfos gør det nemt at konfigurere styringsparametrene," siger Magnus. "Vi behøver ikke bruge en PLC til at styre vores pumper. Alt er nemlig indbygget i pumpen. Det fungerer rigtig godt.”.

"Grundfos har leveret fjernovervågning og styring af vores lavtemperaturområde," tilføjer han. "De har installeret en række målepunkter, så vi kan overvåge tryk og temperatur i de kritiske dele af systemet." Det betyder, at fjernvarmeselskabet kan sænke fremløbstemperaturen endnu mere og bruge løsningen til at hæve temperaturen om morgenen, hvor der er en spidsbelastning, og sænke den igen derefter.

Resultatet

"Jeg mener, at dette er fremtiden for fjernvarmeselskaber", udtaler Johan Sølvhøj Heinesen. Vi har brug for lavere temperaturer i varmeanlægget. Og vi er nødt til at kunne udnytte lavere temperaturer i private husstande.

Det er en lille løsning lige her. Men ved at gøre det, sænker vi energiforbruget i vores forsyningsområde. Vi sænker returtemperaturen, hvilket betyder lavere temperatur til kraftværkerne og til affaldsforbrændingen - og det giver en langt bedre energiudnyttelse. Det har en positiv effekt gennem hele processen."

"Når vi sænker temperaturen, reducerer vi også CO2-udledningen betydeligt", afslutter Magnus Justesen.