Easy access to safe, affordable water changes lives in Ugandan villages

Situationen

Landsbyen Bugoba (10.000 indbyggere) ligger i en dal i Buikwe-distriktet i bakkerne over Lake Victoria i Uganda. Det tager cirka en time med firehjulstrækker at køre fra byen Jinja til Bugoba over den røde jord, forbi marker med sukkerrør og cassava. Søen ligger i bunden af en lang bjergskråning, cirka en halv times gang fra landsbyen.

Da Annet Kasukya kom til Bugoba for at blive gift med sin udkårne, der er fisker, blev hun en af de mange kvinder og piger, der måtte gå ned ad bjergskråningen for at fylde 20-liters dunke med vand. Derefter bar hun vandet hjem, hvor det skulle bruges i madlavningen og til vask.

"Først troede vi, at vandet var godt, fordi det var det, vi plejede at hente," siger Annet Kasukya. "Så blev vi syge og troede, at det måske var myggenes skyld. Her i byen var folk altid syge. Min nabo døde af bilharzia. Hans mave var hævet helt op. Vi vidste ikke, at det var vandet fra søen, der gjorde det."

Annets førstefødte datter Hanifa – som nu er seks år gammel – fik svær diarré. "Vi brugte mange penge på at få hende rask," siger Annet. "Hun blev dehydreret og hun var tæt på at dø."

Nogle af indbyggerne i landsbyen troede, at vandet ville være renere, hvis de hentede det længere ude på søen. Det gjorde bare det hele endnu farligere, da der så var øget risiko for at drukne og blive angrebet af krokodiller. "Søen var slet ikke god," siger hun.

Der var godt nok adgang til en brønd, men den lå to til tre timers gang i den anden retning, og vandet var hverken rent eller sikkert. Alternativet var at købe vand fra lokale vandleverandører. De solgte vand for 500 ugandiske shilling (USD 0,15) per beholder.

"Det var dyrt. Det havde vi slet ikke råd til," siger hun. "Vi brugte mange penge på medicin til vores børn og os selv, da vi blev syge. Vi kunne ikke spare penge op, som kunne hjælpe os i vores dagligdag."

Søen havde engang været en god kilde til vand, men med den industrielle udvikling og befolkningstilvæksten fulgte også forurening, forklarer Kigongo Mathias, formand for Buikwe-distriktet. "I landsbyerne langs søen begyndte flere og flere at få vandbårne sygdomme. Især blandt børn skete der flere dødsfald, medicinregningerne steg, og antallet af produktive arbejdstimer faldt. Det startede en negativ spiral af fattigdom og forsinket vækst blandt små børn. Det var ikke en god situation for de enkelte husstande og distriktsregeringen."

Der var ingen NGO'er i området, og det nyoprettede Buikwe-distrikt havde ikke midlerne til at udføre boringer og udarbejde vandprogrammer.

Island bliver involveret

I 2015 begyndte den islandske ambassade – som ligger i Ugandas hovedstad, Kampala – at undersøge behovene for at starte et vand-, sanitets og hygiejneprogram (WASH) i Buikwe på anmodning fra distriktsregeringen.

Maurice Ssebisubi, Senior Programme Officer på ambassaden, identificerede 39 landsbyer langs Lake Victoria. Herefter vurderede konsulenterne området. "Det største problem, de fandt, var, at der ikke var rent og sikkert vand," siger han. "Og så var der ingen sanitære faciliteter. Indbyggerne besørgede i det fri. Landsbyerne var virkelig dårligt stillede i det område."

Det islandske team begyndte at undersøge de forskellige muligheder på markedet for vandanlæg. "Vi var på udkig efter en god og effektiv løsning, som involverede pumper, da vi gerne ville sikre, at indbyggerne altid havde adgang til det livsnødvendige vand.

Holdet besøgte flere vandanlæg i Ugandas landdistrikter, der alle havde forskellige udfordringer – som dem, fx dem, der brugte kontant betaling. "Uanset hvem der indsamler pengene, så forsvinder pengene bare. Og hvis en pumpe er i stykker i en uge, kommer der bare nogen og tager den," siger han. 

Andre projekter havde rindende vand i seks måneder, hvorefter hanen løb tør. I et andelsbaseret anlæg i de nordligst beliggende landsbyer kæmpede indbyggerne med økonomistyringen. "Vi ønskede ikke at begå de samme fejl," siger han.

Løsningen: Grundfos Lifelink-vandanlæg

Det hele ændrede sig, da Maurices hold besøgte en soldrevet AQtap-vandautomat" i Kikondo nær Buikwe. "Vi kiggede i bøgerne og så, at anlægget havde kørt i omkring tre år. Og uanset hvornår vi kom, var der vand i anlægget."

NGO'en Water Mission Uganda havde implementeret Lifelink-løsningen med vandautomater i Kikondo. Island rådførte sig med dem og konkluderede, at den bedste løsning ville være at forbinde de nye vandanlæg med en automatiseret vandkioskløsning med forudbetaling – ligesom Grundfos AQtap-løsningen.

Islands regering havde allerede konstateret, at det var nødvendigt at indsamle små betalinger for vandet for at sikre midler til drift og vedligeholdelse af anlæggene. Og det tilbød Grundfos AQtap vandautomaten med sit WaterCard-baserede online-forudbetalingssystem.

Island gav i alt 6,7 millioner USD til et 4-årigt WASH-program, der skulle afsluttes i 2019. Projektet omfattede 24 boringer i 39 landsbyer med i alt omkring 45.000 indbyggere, soldrevne SP-dykpumper og RSI-solcelleinvertere samt 107 soldrevne AQtap-automater i landsbyerne. Bugoba var en af landsbyerne i projektet. Den fik tre AQtaps i 2017. 

Med WASH-programmet fulgte også sanitære faciliteter, regnvandsopsamling, uddannelse og meget mere.

De lokale myndigheder i Buikwe distriktet får fuldt ejerskab over anlæggene i 2020. "Landsbyerne skal selv kunne drive anlæggene," siger Unnur Orradóttir Ramette, Islands ambassadør i Uganda. "Det er et lavprissystem, som er mere eller mindre vedligeholdelsesfrit."

Sådan fungerer det

For det første tester landsbyen regelmæssigt vandet i boringen for at sikre kvaliteten. Herefter pumpes vandet ind i tanke ved hjælp af solenergi. Derfra fordeler tyngdekraften vandet og leder det ud i rørene til Grundfos AQtap-vandautomaterne. AQtaps er placeret centralt i landsbyerne.

Landsbyboerne kan hente sikkert vand til deres husstande og små virksomheder ved vandstederne på alle tidspunkter af dagen eller natten med forudbetalte vandkort. 20 liter vand koster 100 shilling – det svarer til omkring 20 danske ører for 20 liter.

"Vi ville have en løsning, der skulle være kontantfri, og hvor der var transparens i forhold til driften af hele anlægget," forklarer Unnur Orradóttir Ramette.

Data fra transaktioner og drift behandles og publiceres online – det samme gælder driftsdataene fra pumperne. "Det er ekstremt nemt at overføre penge i AQtap-systemet i forhold til andre af de løsninger, jeg har set," siger Maurice Ssebisubi. "For det andet administreres alt online. Fejlfindingen kan gøres online, og vi behøver ikke at ringe til nogen."

Tom Kisubi, som er landechef i Water Mission Uganda siger, at den økonomiske styring af anlægget øger projektets sociale bæredygtighed. "Transaktionerne er helt kontantløse. Indbyggerne kan altid sætte penge ind på deres vandkort. De behøver ikke at have kontanter på sig. Det øger ansvarligheden. Det giver en bedre økonomistyring, og i sidste ende øger det også hele anlæggets bæredygtighed. "

Maurice Ssebisubi tilføjer: "Alle pengene er centraliseret i distriktet, men indbyggerne har WaterCards. Her har vi en distriktsembedsmand med en konto, pengene står på. Alle kan se dem. Det hele kanaliseres ud til én person. Ved tidligere anlæg blev pengene kanaliseret ud til forskellige udvalg og kasser, og det endte altid med, at det hele brød sammen. Med AQtap er sporbarheden virkelig blevet forbedret."

Ifølge Maurice er det andet store plus ved AQtap-vandautomaterne deres holdbarhed. "De er blevet testet i tre år i disse lokalsamfund," siger han. "Og vi har endnu ikke haft problemer. 'Det er vandforsyningens svar på iPhones', siger jeg altid."

Sikkert vand – og de positive resultater af det

I landsbyen Bugoba, hvor man har brugt AQtaps i mere end to år, siger indbyggeren Annet Kasukya, at man tydeligt kan se en forskel – uanset hvor man kigger hen. "Landsbyen er så ren. Og vi ser ikke længere ser syge mennesker, der kaster op eller har diarré. Folk har lært at høj hygiejne er lig med sundhed”, siger hun.

"Situationen har ændret sig meget, fordi vi nu har frisk vand," fortsætter hun. "Vandet er let at komme til. Du kan få det både om natten, om morgenen eller ved middagstid. Jeg har råd til at give 100 shilling, så jeg kan købe 20 liter. Så dyrt er det heller ikke."

Hun tilføjer, at hendes familie nu kan spare penge på medicin og klinikbesøg, og at hendes børn kan gå i skole. I Bugoba siger lokale undervisere, at antallet af børn, der indskrives i skolen, næsten er fordoblet efter at landsbyboerne har fået adgang til sikkert vand og sanitet.

Ifølge ambassadens foreløbige data faldt antallet af sygdomstilfælde efter blot et år i 2018 med 7 % for hele Buikwe-distriktet. Distriktet har endnu ikke 2019-data for alle fiskerlandsbyerne i WASH-programmet. Men i Bugoba er antallet af diarrétilfælde i alle aldersgrupper faldet med 45 % fra 2017-2019. Blandt børn under 5 år er det faldet med 65 %.

Den islandske ambassade vil foretage en grundig evaluering af hele projektet, og de første tal tyder på, at det nu efterhånden er 90 % af befolkningen, der har adgang til sikkert vand, siger Maurice Ssebisubi. "Vores mål er, at vi skal have udryddet diarré-relaterede sygdomme i landsbyerne helt inden udgangen af 2019," siger han.

Et bæredygtigt system

Distrikts formanden, Kigongo Mathias, siger, at han tidligere brugte meget tid på at besøge syge indbyggere på sine ture rundt i landsbyerne. Sådan er det ikke længere. Han er imponeret over nyhederne fra de lokale klinikker.

"De har ikke meget at lave! Også medicinforbruget er faldet markant. Det sparer regeringen masser af penge på," siger han.

"Hvis jeg får flere penge, er det min drøm," tilføjer han, "at forsyne hele distriktet med sådanne anlæg, så vi kan erklære hele distriktet for sikkert i forhold til vandforsyning."

Ambassadør Unnur Orradóttir Ramette siger, at WASH-programmet også handler om bæredygtighed.

"Vi bidrager til bedre sundhed og bedre uddannelse," siger ambassadøren. "Vi bidrager til mange af målene for bæredygtig udvikling – ikke mindst mål nummer 6 om sikkert og billigt drikkevand."

"Vi vil levere billigt og sikkert vand til flere hundrede millioner mennesker på denne jord," siger hun. "Det kræver en kollektiv indsats at nå dette mål. Vi har fundet en løsning, der ser ud til at virke rigtig godt. "