Grundvandet - Hvad er det og hvordan er det opstået
Det starter med en dråbe regn, der rammer jordens overflade, hvorefter vandet siver ned i jorden og danner de grundvandsmagasiner, vi udnytter til egne formål. Hør professor Anders Vest Christiansen forklare, hvordan grundvandsmagasiner dannes.
Vand er en forudsætning for alt liv.
Det er en vigtig byggesten for alle levende organismer mennesker, dyr og vegetation.
Vand, især ferskvand er en vigtig ressource, som vi skal forstå og beskytte.
I denne videoserie fortæller jeg om det skjulte vand det vand i undergrunden, som vi kalder grundvandet.
Grundvandet er en del af vandkredsløbet.
Regn siver dybt ned i undergrunden og bliver til grundvand.
Det bevæger sig gennem jorden og kommer op til overfladen igen i floder, søer eller havet.
Herfra fordamper det med tiden, danner skyer og vender tilbage til overfladen som nedbør.
Lad os se på, hvad der sker, når regnen rammer overfladen.
Dele af den fordamper direkte fra overfladen som vand i gasform.
Andre dele af vandet siver ned i jorden.
Her bliver det sandsynligvis absorberet af planterødder og sendt tilbage til atmosfæren som transpiration fra bladene.
Den del af vandet der ikke optages af planter fortsætter ned gennem jorden, hvor det bliver til grundvand.
Vandet bevæger sig i porelagene mellem sandkorn i undergrunden.
Først går ruten primært lodret, kun drevet af tyngdekraften.
På et tidspunkt har der samlet sig så meget vand at porelagene mellem sandkornene er helt fyldt med vand.
Det vises af den røde farve, som jeg har tilført vandet her.
På dette niveau er vores vanddråbe nået frem til grundvandsspejlet.
Den del af nedbøren, der kommer herned kaldes grundvand.
Grundvandsdannelsen varierer fra næsten ingen i tørre områder til omkring en meter i meget våde områder.
I Danmark, hvor vi er nu, dannes der omkring ti centimeter grundvand om året - eller hvad der svarer til ca. 100 liter pr. kvadratmeter.
Fra nu af er vandets bevægelse ikke længere drevet af tyngdekraften men af trykgradienter fra højt tryk til lavt tryk.
Partikelsporene bugter sig så vandet bevæger sig dybt ned i undergrunden, og til sidst løber det ud i floder, havet eller søer og vender tilbage til overfladen.
På det punkt, hvor grundvandet vender tilbage til overfladen har det retning opad.
Det bliver presset op af et overtryk og vandet ender på bunden af en sø eller i et vandløb.
Det kan også komme op af jorden som en naturlig kilde.
Denne kilde midt i Danmark bliver langsomt til en lille flod som efter en tur på ca. 160 kilometer løber ud i havet igen.
Generelt kan kilder befinde sig meget langt fra det punkt på overfladen hvor vandet i sin tid trængte ned i jorden.
Det er tilfældet i oaser og ørkener.
Lad os se på grundvandsspejlet.
Det ligger ikke altid under jorden.
Mange steder er det synligt i landskabet.
Det er her, vi har floder og søer.
Når du ser på en sø som denne her, ser du på grundvandsspejlet der bryder igennem jordoverfladen.
Hvor gammelt er grundvandet så? Det kan være meget forskelligt.
I områder, hvor vandets vej i jorden er kort og overfladisk kan det være dage eller måske et par år gammelt.
I andre områder, hvor vandvejene er dybt nede og lange kan vandet være meget gammelt, helt op til flere tusinde år.
I Danmark, hvor vi står nu, er det grundvand, vi drikker mellem fem og halvtreds år gammelt.
Vi har nogle få dybe brønde, hvor vandet er et par tusinde år gammelt.